Armering af fundament

Armering af fundament på en ordentlig og velbygget måde har flere formål.

Det armerede fundament skal holde fugt ude og isolere mod kulden. Det skal også sørge for at holde dit hus på plads. Jorden omkring dit hus er nemlig ikke statisk, men bevæger sig hele tiden, hvilket betyder, at der er store krav til fundamentets stabiliserende evne.

Sidst men ikke mindst så vil du nok gerne have, at dit fundament holder hele livet.

Hvorfor du skal armere dit fundament

Når du laver et fundament til dit hus, så laver du en hel del forarbejde, hvor du blandt andet undersøger jorden, så du ved, om den er stabil nok til at kunne rumme en fundering.

Du gør dig overvejelser om brugen af beton, sten til sokkel, og du undersøger markedet for de bedste håndværkere og de bedste folk, som kan vejlede dig.

Når du nu ønsker, at dit fundament ikke pludselig skal begynde at smuldre eller blive ustabilt, så ønsker du måske også at finde ud af, om det kan betale sig at lave en armering af fundamentet.

Hvad er armering af fundament?

Armering af fundament betyder helt grundlæggende, at du gør det stærkere ved at tilføje noget armeringsmateriale, som der i øvrigt er meget faste krav til.

For eksempel skal det være korrosionsfast. Det betyder, at det skal kunne modstå vind og vejr og ikke pludselig begynde at ruste.

Det skal selvfølgelig også kunne arbejde sammen med beton, da du ikke ønsker, at de to hovedbestanddele i dit armerede fundament pludselig begynder at modarbejde hinanden.

Hvilken slags armering findes der?

Der er grundlæggende to typer. De er begge af metal, men den ene er stænger, som du lægger i renden, mens den anden er et slags net, som du lægger i renden.

Du må tale med din håndværker om, hvilken der er bedst at bruge i dit tilfælde.

Husk at amering også kan være nødvendig når du bygger fundament til skur.