Bliv klogere på realkreditlån

Dette indhold er sponsoreret

Er man ny på boligmarkedet og på vej på mod sit første boligkøb, så undgår man ikke at stifte bekendtskab med realkredit – men hvad er det egentlig, og hvordan fungerer det? Læs med, og få svarene her.

Hvad er et realkreditlån?

Når man går med drømmen om at købe en bolig, spiller økonomi en stor faktor, og det er de færreste, som kan betale for hele huset på én gang. Derfor kan man optage et lån med realkredit, som kan dække op til 80% af boligens værdi. Ofte vil man tage lånet gennem et realkreditinstitut, som arbejder sammen med ens bank, og renter og afdrag bliver betalt til de investorer, der ejer obligationerne. Som køber skal man selv kunne udbetale 5% af boligens pris, eksempelvis gennem opsparing, og den del som ikke kan finansieres gennem realkreditlån, kan man finansiere gennem et banklån. 

Fastforrentet lån eller variabel rente?

Hvis man vælger et fastforrentet lån, vil man skulle betale den samme rente i alt den tid lånet løber, så den månedlige udgift til at betale af på lånet, vil ikke ændre sig med tiden. I modsætning til det, så vil et lån med variabel rente betyde, at renten vil ændre sig med tiden, og at man derfor skal betale noget forskelligt over tid. Har man for eksempel et F5-lån, så vil renten blive tilpasset med 5 års mellemrum, mens et F10-lån tilpasses med 10 års mellemrum og så videre. Man kan også have et lån, som hedder et F-kort, hvor det er hvert halve år, at renten tilpasses. Der er fordele og ulemper ved begge typer lån, så det kommer helt an på den enkeltes situation og økonomi i forhold til, hvad der er mest fordelagtigt. Fordele med den variable rente er, at renten er lavere, dog er risikoen også højere, og de fremtidige ydelser usikre. Fordele ved det fastforrentede lån er, at risikoen er lavere og ydelselsen er fast, men renten er til gengæld højere.

Sammenlign forskellige tilbud

Inden man optager et realkreditlån, er det en god idé at afsøge markedet, for at finde det lån, som passer bedst til egne behov. Det kan man gøre ved blot én ansøgning på Mybanker, hvor man kan indhente tilbud fra mange forskellige udbydere, så man nemt kan sammenligne dem. Man svarer på en række spørgsmål omkring sine ønsker, og ansøgningen er både gratis og uforpligtende. På den måde sparer man tid ved ikke at  skulle undersøge hver enkelt bank, og kan med ro i maven vælge det lån, som er mest fordelagtigt til sit boligkøb og sin økonomi.

Skriv en kommentar